BY ISIDOR

@emilieisidor

Så er det ved at være tid. Da jeg er færdiguddannet, så kan jeg ikke længere bo på kollegiet, og det har været tid til at finde noget nyt. Det har været en smule svært, da boligmarkedet i København er en anelse dyrt. Men hvad er det så helt præcis der sker? Hvor flytter jeg hen? Sagen er ganske enkelt ... at jeg flytter ind hos min kæreste. Har det stadig vildt over det og må nok indrømme, at jeg er en anelse nervøs. For hvad? Jeg ved det ikke helt. Måske bare fordi det er en helt ny situation. Hverken han eller jeg har prøvet det før, så det hele er meget nyt, og selvfølgelig er min hjerne gået i selvsving - som den altid gør.

Anyways, så har jeg det ret vildt over det og jeg glæder mig virkelig til et nyt kapitel. Kollegieværelset er ved at være pakket sammen, og den skræmmende IKEA tur står for døren. Jeg skal dog lige have styr på en jobsamtale og en tur til Malmö - som jeg virkelig ser frem til.
Share
Tweet
Pin
Share
2 Comments
@emilieisidor

Efter en nytårsaften med godt selskab, lækker mad og måske en smule for mange drinks, så er jeg endelig kommet helt ovenpå igen. De sidste dage har der ikke været den store aktivitet, for jeg har mest af alt haft brug for nogle stille dage til at samle mine tanker. Da jeg var til nytårsfest, så faldt jeg i snak med ne pige, hvor vi snakkede om hvordan året var gået. Jeg kunne oprigtigt sige, at mit år startede helt nede på bunden, men har siden været fyldt med utrolig fede begivenheder, og det endte helt på toppen. Jeg har samlet en lille recap af mit 2018.

Det startede forfærdeligt
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg havde en del ting i hovedet i starten af året. Der var alt for mange tanker og følelser, som simpelthen gjorde, at jeg gik helt ned. Jeg skulle aflevere 2 x opgaver d. 3 januar, så hele året startede med stress. Derudover fyldte datingproblemer og opstarten på specialet en del. Mit hovede kunne ikke finde ro.

Jeg åbnede op
Jeg har en tendens til at prøve at hjælpe andre før mig selv. Det er jo ikke en dårlig kvalitet, men det gør, at man lidt glemmer sig selv. Da jeg begyndte at åbne op omkring mine egne problemer, så begyndte det at gå langt bedre. Det var ikke et tabu og folk var villige til at snakke og hjælpe.

Fra single til kæreste
Jeg var meget aktiv på diverse datingapps, men i sidste ende virkede det hele en smule nytteløst. Der var jo ikke rigtig nogen der ville mig - og omvendt. I marts mødte jeg kæresten. Vi havde skrevet sammen i et stykke tid, men mødtes for første gang på en kold tirsdag på Glyptoteket. Det gik lidt tid mellem de første dates, men så gik det hurtigt. Han hjalp mig meget i en tid hvor alting virkede overskueligt. Jeg fandt en at slappe af sammen med.

Cand.mag.alting
Da hele specialeskrivningen stod på, så var jeg faktisk i tvivl om resultatet. Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville aflevere til tiden. Jeg lå syg i den sidste periode, og alting blev en smule for meget. Heldigvis, så har jeg den bedste familie, som hjalp mig med at blive færdig. Jeg ville ikke have kunne gøre det uden dem, og jeg sluttede faktisk med en karakter, som jeg var tilfreds med.

Freifeldt PR
Efter et stykke tid som arbejdsløs, så var jeg ved at blive sindssyg. Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg kunne være i virksomhedspraktik. Jeg havde tidligere været til samtale hos Freifeldt PR angående praktik i min studietid, så jeg tog kontakt til Yael. Jeg endte med at bruge 2 måneder på et fantastisk hyggeligt kontor, hvor jeg nød min hverdag.

Nyt eventyr
Da jeg er blevet færdig med studiet, så er min tid på kollegiet ved at rende ud. Jeg har boet der siden vinteren 2013 og jeg vil ikke lave om på noget. Nu skal jeg videre og jeg er virkelig spændt på hvad der kommer til at ske. Jeg skal flytte til Vesterbro, og er allerede begyndt at pakke lejligheden ned. Synes det hele er lidt nervepirrende, men er ret sikker på at det bliver fantastisk.

Jeg startede virkelig på bunden mentalt, men er nået til et sted, hvor jeg oprigtigt kan sige, at jeg faktisk er glad - måske endda lykkelig. Der er sket så meget i 2018, så jeg ser virkelig frem til hvad 2019 har at byde på.

Hvordan har jeres 2018 været?
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments

Jeg er blevet ret forelsket i farven rød, og det er ikke usandsyneligt at se mig i et næsten fuldt rødt outfit. Eftersom København er så forbandet grå og kedelig for tiden, så har jeg samlet lidt fantastiske røde luksus køb. Alle mine favoritter kan findes på net-a-porter.

Er I lige så hooked på rød som mig?
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Det går faktisk rigtig godt for tiden. Det kan godt være at jeg ikke har fundet drømmejobbet endnu og jeg stadig er i virksomhedspraktik, men det er ikke noget jeg stresser for meget over for tiden. Lige nu har jeg det rigtig godt, og jeg kan sige, at jeg er oprigtig glad. Som nogle ved, så gik jeg igennem en rigtig svær periode i starten af året, men jeg er kommet utrolig langt siden. Selvom jeg har været stresset med at finde et sted at bo, så er det gået i orden. Jeg er meget spændt på det nye kapitel som snart går igang. Jeg har mødt en skide skøn fyr, som jeg bruger rigtig meget tid med og som er fuld af positiv energi. Selvom jeg gerne vil have lidt mere tid til forskellige ting, så synes jeg, at jeg fylder min hverdag med det som gør mig glad. Jeg har lært at jeg ikke skal bruge tid på at slå mig selv i hovedet over de ting som jeg ikke kan kontrollere og at det hele nok skal gå i sidste ende. Selvom alt ikke går mig vej, så må jeg bare kæmpe hårdere og blive ved. Jeg har været nede i et sort hul, hvor det var lettere at blive under dynen og gemme sig. Det skal jeg ikke tilbage til.

Lige nu kan jeg rent faktisk sige, at jeg er oprigtig glad. Intet falsk smil, ingen dårlige undskyldninger og ingen facade. Lige nu har jeg det godt. Rigtig godt.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
Julen er over os, og selvom der stadig er nogle uger til juleaften, så er det altså lige rundt om hjørnet. I år står den på ultimativ afslapning for mit vedkommende, da jeg ikke har nogle eksaminer at stresse over.

På ovenstående billede kan I se et udsnit af min ønskeliste, som i år er en god blanding af plejeprodukter og interiør.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments

Ovenstående citat stammer fra Chris Pedersen, som står bag DRK dokumentarserien Smykker. Jeg er måske en anelse bagud med den her anbefaling, men må indrømme, at jeg ikke har haft særlig meget tid til at få serien set. Det skete dog her i weekenden hvor jeg lå med massive tømmermænd om lørdagen.

Jeg havde sat mig for at se et enkelt afsnit, da jeg virkelig manglede energi og overskud. Det endte med at jeg slugte alle afsnit og faktisk blev en smule mere frisk. Jeg har altid haft en interesse for smykkehistorie, hvilket blandt andet var grunden til at jeg søgte ind på historie på KU i tidernes morgen (spoiler: jeg kom ikke ind). Ligesom Chris Pedersen skriver, så fortæller smykkerne noget om samfundet, menneskers liv og sociale status. Der er så mange modekoder (reference til gammelt Chris Pedersen program) i den måde vi bærer vores smykker og hvilke vi vælger. Her er programmet ret gode til at analysere og forklare de forskellige koder.

Det er ikke kun "normale" smykker som serien fremviser, men ogsÃ¥ historiske artefakter, som har haft en konkret betydning, og smykker som fremviser et bestemt statussymbol. Serien er god til at brede ordet smykke ud og give det nye facetter og betydninger. Jeg er ellevild med det!

Jeg synes virkelig at serien er god, som danner et fantastisk billede af mennesker, samfundet og historiske perioder. Serien er stadig tilgængelig på DRK, så det er altså bare om at komme igang! I Kan se serien (HER).
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
Newer Posts
Older Posts

Emilie Isidor Mikkelsen

Vis eksempel


Jeg er 26 år og københavner med stort K. Jeg er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet, så lige nu bruger jeg utrolig meget tid på at finde ud af hvad jeg virkelig gerne vil med livet.

BY ISIDOR har eksisteret i flere udgaver gennem tiden, men er (måske) ved at finde sin endelige form. Det er min kreative rodeskuffe hvor jeg byder på mode, mad, kunst, kultur og en del små hverdagsglimt.

Tak for at I følger med!

Følg

  • bloglovin
  • instagram

Blog Archive

Created with by ThemeXpose | Distributed by Blogger Templates