@emilieisidor
Så er det ved at være tid. Da jeg er færdiguddannet, så kan jeg ikke længere bo på kollegiet, og det har været tid til at finde noget nyt. Det har været en smule svært, da boligmarkedet i København er en anelse dyrt. Men hvad er det så helt præcis der sker? Hvor flytter jeg hen? Sagen er ganske enkelt ... at jeg flytter ind hos min kæreste. Har det stadig vildt over det og må nok indrømme, at jeg er en anelse nervøs. For hvad? Jeg ved det ikke helt. Måske bare fordi det er en helt ny situation. Hverken han eller jeg har prøvet det før, så det hele er meget nyt, og selvfølgelig er min hjerne gået i selvsving - som den altid gør.
Anyways, så har jeg det ret vildt over det og jeg glæder mig virkelig til et nyt kapitel. Kollegieværelset er ved at være pakket sammen, og den skræmmende IKEA tur står for døren. Jeg skal dog lige have styr på en jobsamtale og en tur til Malmö - som jeg virkelig ser frem til.







