BY ISIDOR


Jeg prøver noget nyt for tiden, og har valgt at rykke domæne.

Find BY ISIDOR her: www.nouw.com/byisidor
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Så er det ved at være tid. Da jeg er færdiguddannet, så kan jeg ikke længere bo på kollegiet, og det har været tid til at finde noget nyt. Det har været en smule svært, da boligmarkedet i København er en anelse dyrt. Men hvad er det så helt præcis der sker? Hvor flytter jeg hen? Sagen er ganske enkelt ... at jeg flytter ind hos min kæreste. Har det stadig vildt over det og må nok indrømme, at jeg er en anelse nervøs. For hvad? Jeg ved det ikke helt. Måske bare fordi det er en helt ny situation. Hverken han eller jeg har prøvet det før, så det hele er meget nyt, og selvfølgelig er min hjerne gået i selvsving - som den altid gør.

Anyways, så har jeg det ret vildt over det og jeg glæder mig virkelig til et nyt kapitel. Kollegieværelset er ved at være pakket sammen, og den skræmmende IKEA tur står for døren. Jeg skal dog lige have styr på en jobsamtale og en tur til Malmö - som jeg virkelig ser frem til.
Share
Tweet
Pin
Share
2 Comments
@emilieisidor

Efter en nytårsaften med godt selskab, lækker mad og måske en smule for mange drinks, så er jeg endelig kommet helt ovenpå igen. De sidste dage har der ikke været den store aktivitet, for jeg har mest af alt haft brug for nogle stille dage til at samle mine tanker. Da jeg var til nytårsfest, så faldt jeg i snak med ne pige, hvor vi snakkede om hvordan året var gået. Jeg kunne oprigtigt sige, at mit år startede helt nede på bunden, men har siden været fyldt med utrolig fede begivenheder, og det endte helt på toppen. Jeg har samlet en lille recap af mit 2018.

Det startede forfærdeligt
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg havde en del ting i hovedet i starten af året. Der var alt for mange tanker og følelser, som simpelthen gjorde, at jeg gik helt ned. Jeg skulle aflevere 2 x opgaver d. 3 januar, så hele året startede med stress. Derudover fyldte datingproblemer og opstarten på specialet en del. Mit hovede kunne ikke finde ro.

Jeg åbnede op
Jeg har en tendens til at prøve at hjælpe andre før mig selv. Det er jo ikke en dårlig kvalitet, men det gør, at man lidt glemmer sig selv. Da jeg begyndte at åbne op omkring mine egne problemer, så begyndte det at gå langt bedre. Det var ikke et tabu og folk var villige til at snakke og hjælpe.

Fra single til kæreste
Jeg var meget aktiv på diverse datingapps, men i sidste ende virkede det hele en smule nytteløst. Der var jo ikke rigtig nogen der ville mig - og omvendt. I marts mødte jeg kæresten. Vi havde skrevet sammen i et stykke tid, men mødtes for første gang på en kold tirsdag på Glyptoteket. Det gik lidt tid mellem de første dates, men så gik det hurtigt. Han hjalp mig meget i en tid hvor alting virkede overskueligt. Jeg fandt en at slappe af sammen med.

Cand.mag.alting
Da hele specialeskrivningen stod på, så var jeg faktisk i tvivl om resultatet. Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville aflevere til tiden. Jeg lå syg i den sidste periode, og alting blev en smule for meget. Heldigvis, så har jeg den bedste familie, som hjalp mig med at blive færdig. Jeg ville ikke have kunne gøre det uden dem, og jeg sluttede faktisk med en karakter, som jeg var tilfreds med.

Freifeldt PR
Efter et stykke tid som arbejdsløs, så var jeg ved at blive sindssyg. Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg kunne være i virksomhedspraktik. Jeg havde tidligere været til samtale hos Freifeldt PR angående praktik i min studietid, så jeg tog kontakt til Yael. Jeg endte med at bruge 2 måneder på et fantastisk hyggeligt kontor, hvor jeg nød min hverdag.

Nyt eventyr
Da jeg er blevet færdig med studiet, så er min tid på kollegiet ved at rende ud. Jeg har boet der siden vinteren 2013 og jeg vil ikke lave om på noget. Nu skal jeg videre og jeg er virkelig spændt på hvad der kommer til at ske. Jeg skal flytte til Vesterbro, og er allerede begyndt at pakke lejligheden ned. Synes det hele er lidt nervepirrende, men er ret sikker på at det bliver fantastisk.

Jeg startede virkelig på bunden mentalt, men er nået til et sted, hvor jeg oprigtigt kan sige, at jeg faktisk er glad - måske endda lykkelig. Der er sket så meget i 2018, så jeg ser virkelig frem til hvad 2019 har at byde på.

Hvordan har jeres 2018 været?
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Det går faktisk rigtig godt for tiden. Det kan godt være at jeg ikke har fundet drømmejobbet endnu og jeg stadig er i virksomhedspraktik, men det er ikke noget jeg stresser for meget over for tiden. Lige nu har jeg det rigtig godt, og jeg kan sige, at jeg er oprigtig glad. Som nogle ved, så gik jeg igennem en rigtig svær periode i starten af året, men jeg er kommet utrolig langt siden. Selvom jeg har været stresset med at finde et sted at bo, så er det gået i orden. Jeg er meget spændt på det nye kapitel som snart går igang. Jeg har mødt en skide skøn fyr, som jeg bruger rigtig meget tid med og som er fuld af positiv energi. Selvom jeg gerne vil have lidt mere tid til forskellige ting, så synes jeg, at jeg fylder min hverdag med det som gør mig glad. Jeg har lært at jeg ikke skal bruge tid på at slå mig selv i hovedet over de ting som jeg ikke kan kontrollere og at det hele nok skal gå i sidste ende. Selvom alt ikke går mig vej, så må jeg bare kæmpe hårdere og blive ved. Jeg har været nede i et sort hul, hvor det var lettere at blive under dynen og gemme sig. Det skal jeg ikke tilbage til.

Lige nu kan jeg rent faktisk sige, at jeg er oprigtig glad. Intet falsk smil, ingen dårlige undskyldninger og ingen facade. Lige nu har jeg det godt. Rigtig godt.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Så er weekenden overstået og det er en rigtig typisk mandag. Selvom den startede rigtig godt med kaffe og en kanelsnegl på kontoret, så er der så meget praktisk jeg skal have ordnet i dag. Jeg har nemlig så fantastisk god at ødelægge min telefon. Den havde lagt sig under avisen på bordet og lige med et, så lå den på gulvet. Sort. Intet respons. Ingen kontakt. Bare en hvid firkant med sort skærm. For at gøre hele situationen bedre, så var mit hovedet på ingen måder i stand til at håndtere situationen, da jeg havde været til julefrokost dagen. Jeg stod bare og kiggede ned på den livløse telefon og tænkte fuck mit liv. Lige nu er pengepungen ikke fyldt til randen, da jeg stadig er jobsøgende (hjælp!) og jeg står og skal til at flytte. Derfor var det lidt uoverskueligt at skulle på jagt efter en ny telefon som koster langt mere end hvad pengepungen tillader.

Nå. Derfor har jeg allerede brugt dagen på at ringe til forsikring og høre hvad jeg skal gøre - er heldigvis dækket når det kommer til den her slags skader. Samtidig skal min telefon så prøves at repareres, så dem skulle jeg også lige sende information til. Sidst men ikke mindst, så er min pakke fra ASOS stadig ikke dukket op. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at købe en badedragt så jeg kan begynde at svømme, men det bliver lidt svært, når pakken stadig er helt lydløs. Min T&T er helt stille og jeg tvivler virkelig på at den bliver leveret i dag. Åh hvilken mandag!
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor
I søndags var jeg et smut forbi Botanisk Have med min gode veninde Sofie. Der har været en del stress på det sidste stykke tid, så det var skønt med en dag i flotte omgivelser. Faktisk, så havde vi en aftale om lørdagen, men da vi begge mest af alt var til en stille og rolig aften, så blev det til en kulturel (og grøn) søndag i stedet.

Vi mødtes ved en 12-tiden og gik gennem haven. Det var pisse koldt, så det var ret lækkert at rende rundt i palmehusets fugtige varme. Det er mange år siden jeg sidste var forbi Botanisk Have, hvilket er en kæmpe fejl, for der er virkelig hyggeligt. Sofie og jeg fik snakket igennem og vendt hverdagens små og store begivenheder. Jeg fik desuden lige pustet ud og slappet af i hovedet.
@emilieisidor
Noget I måske ikke helt ved, det er, at jeg er pisse bange for højder, så jeg overskred virkelig nogle grænser på den lille tur. Inde i palmehuset er der nemlig en vindeltrappe, så man kan komme op og gå i kuplen. Mine ben var dog ved at bukke under da jeg skulle op af trappen og blev helt angst i kroppen. Jeg bryder mig slet ikke om højder og slet ikke små og gamle trapper. Men jeg kom dog op og det var uden tvivl udsigten værd.

@soffe.soffe
Eftersom det var pisse koldt - og stadig er bidende koldt - så havde jeg iført mig min mormors gamle pels, som er helt fantastisk om vinteren. Derudover stor den på min klassiske uniform med sorte jeans, chelsea støvler, sort rullekrave og en vintage Fendi taske. Og ja, jeg er måske en anelse træt på billedet, men sådan kan det jo gå.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Det skal ikke være nogle hemmelighed, at jeg har utrolig mange huller i ørerne. De sidste mange år har jeg valgt ikke at bruge dem, da jeg synes det bliver lidt for voldsomt - og måske også fordi det gør en anelse ondt at bruge dem. Der er dog kommet lidt andre boller på suppen for tiden. Lige nu har jeg øreringe i de fleste, og jeg er faktisk ret vild med det. For at holde det lidt simpelt, så er det udelukkende guld øreringe som jeg bruger.

I kan se mine hverdagssmykker på ovenstående billede, som består af Maria Black, Maanesten og Hvisk.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Som I måske kan se, så har jeg valgt at lave en smule om på bloggen. Ikke nok med at der er nyt layout, så har jeg ryddet ud i mange af de gamle indlæg. Jeg har haft indlæg liggende fra 2012, som ikke har den store relevans i dag, og som i virkeligheden bare ligger og giver mig dårlig samvittighed. Det skal ikke være nogle hemmelighed, at bloggen har gået langt bedre end den gør nu. Jeg har haft virkelig travlt med studie og arbejde de sidste år, så mit engagement har været faldende. De gamle indlæg har hele tiden mindet mig om det, så nu har jeg valgt at slette de sidste mange år, og begynde på en ny frisk, hvor de gamle minder ikke forfølger mig. Det er helt nye tider på bloggen. Jeg skal simpelthen lave realistiske planer for den, for jeg får ikke udgivet hver eneste dag og måske skal jeg bare slappe en smule mere af. Jeg har ikke planer om at lukke den ned, men der kommer til at ske nye ting. Samtidig er jeg begyndt i virksomhedspraktik hos Freifeldt PR, og da det tager en del af min tid, så må jeg få et mere afslappet forhold til bloggen og eventuelt komme tilbage til den gamle rytme. Krydser for at det hele lykkedes!
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Jeg ELSKER brunch. Generelt kan jeg virkelig godt lide mad, men jeg er ret vild med brunch konceptet: Stå sent op, lave kæmpe morgenmad og bare starte dagen stille og roligt. Det er lidt begyndt at blive en vane, at når der ikke er nogle tidlige planer, så er der stor morgenmad på bordet. Normalt består bordet af æg, pølser, frugt eller bær, kaffe, lækkert morgenbrød, juice og det vigtigste: En kanelsnurrer fra Meyers.

Synes ikke der er nogle bedre start på dagen end et lækkert morgenbord.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Sidste tirsdag smuttede Mr. Man og jeg forbi Humlebæk til en lille hyggelig kulturel dag. Den stod på smuk kunst, lækker mad og skønne omgivelser. Jeg er virkelig vild med Louisiana. Ikke kun forbi det er fantastiske omgivelser, men også fordi deres installationer er helt fantastiske. I kan læse mere og deres nye og kommende udstillinger (her).


Noget andet som gør Louisiana til et af mine favoritsteder, det er selvfølgelig maden. Deres frokost- og aftenbuffet er virkelig god. For det meste skræmmer ordet buffet mig, men det der laves på Louisiana er virkelig godt. Den stod blandt andet på laksetatar, sprængt andebryst, blomkålssuppe og fantastiske salater. Derudover, så er der den bedste udsigt fra kantinen. Lækker mad og smuk udsigt er ikke dårligt på en helt almindelig tirsdag.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

Det er ved at være en måned siden jeg afleverede mit speciale, men det er først nu, at jeg er begyndt at komme ovenpå. Det har taget rigtig mange kræfter, men har haft den bedste hjælp og de bedste mennesker omkring mig - ellers ville jeg ikke have afleveret. Der er generelt sket meget det sidste år, men nu er jeg et rigtig godt sted og har det ret fantastisk. Mit mentale helbred har ikke været det bedste, men jeg har det rigtig skønt for tiden. Der har været så meget at holde styr på, men alting bevæger sig ti den rigtige retning for tiden.

Efter jeg afleverede speciale, tog søster og jeg ned på Bakkehusmuseet's hyggelige orangerie, hvor vi fik de mest fantastiske smørrebrød og drak en lækker rosévin. Solen skinnede og lige i det øjeblik, der havde jeg det helt fantastisk - også selvom jeg stadig var stresset og bare så frem til at sove. Hvis I ikke har været forbi orangeriet, så skal I gøre jer selv den tjeneste. Det er en lille skøn oase hvor tiden står stille og man bare nyder øjeblikket.

Lige nu er jeg i den vildeste venteposition. Jeg afventer stadig svar på specialet og svar på mit drømmejob, som jeg var til jobsamtale på sidste uge. Selvom det hele er lidt nervepirrende, så prøver jeg at lade være med at tænke for meget på det, fordi ellers går jeg helt ned. Jeg har valgt at fokusere på det positive for tiden, hvor jeg føler at jeg kan klare det hele og gøre alting. Jeg har virkelig meget overskud og forhåbentlig holder det hele ved.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
@emilieisidor

I torsdags var det min kære fars fødselsdag, så det betød selvfølgelig familietid. Der var blevet bestilt bord på Osteria 16 og aftenen bød på en lang række skønne retter. Selv inden vi havde sat os til bords, så var det en ret perfekt dag. God nattesøvn, skrevet 30 sider af min kandidat, HB Community om bæredygtig mode og perfekte krøller. Nå ja, jeg er begyndt at krølle det korte hår, og selvom det tager en mindre evighed, så er det det hele værd!
Anyways, så fik vi sat os til bords og der var ikke de store beslutninger at tage. Hos Osteria 16 er menuen allerede bestemt, og det er et koncept lige efter mit hovede. Nogle gange giver det bare mening at lade kokken bestemme, da det betyder, at råvarerne er friske og kokken ved hvad han/hun laver. Vi fik en "lille" Aperol Spritz og retterne blev serveret. Der var en masse forskellige retter, som smagte helt fantastisk, og gik derfra med meget ondt i maven; havde simpelthen spist for meget, men det var meget at lade være.

Hvis I leder efter en sublim aften i hyggelige og afslappende omgivelser, så kan jeg helt klart anbefale Osteria 16. I kan læse mere om Osteria 16 og deres andre restauranter (HER). Virkelig et besøg værd.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
Jeg var så heldig at vinde en fortryllende aften på Zacapa NUET, som er en pop-up restaurant hvor nærvær er i centrum.

Aftenen startede kl. 16.30 i NIMB's lobby, hvor vi blev hentet og fulgt til et hyggeligt - og meget varmt - drivhus. Her blev vi budt på lidt til ganen og vidunderlige hængende chips. Derudover blev det forklaret, at når vi kom ind til middagen, så skulle telefonen og uret lægges væk. Hvilket er ret intimiderende for en, som elsker at tage billeder af mad.
Bagefter blev vi guidet til et lille lokale på Gemyse, som var dekoreret med hængende lys, grønne omgivelser og et langbord. Andreas Bernitt stod for den smukke violin musik, som var skabt ud fra menuen, smagene og stemningen. Det er sjældent jeg hører violin musik, men gud hvor var det fantastisk. Må indrømme at jeg blev helt rørt.

Efterfølgende forklarede Maria Helander lidt om hvor lidt vi faktisk er til stede i nuet. Det var også derfor telefonen skulle forblive væk under hele middagen. Samtidig skulle vi lægge mærke til alle de forskellige udtryk i menuen og de tilhørende drinks og hvordan det hele spillede sammen. Der skulle smages, duftes og føles. Menuen var skabt af Edin Dzemat, som er en af sveriges bedste kokke og gud hvor smagte det skønt. Forretten var en øster med sne af æble, jalapeno og ingefær, samt små agurkekugler og olie af purløg og persille. Hovedretten var saltbagt knoldselleri med sellerisauce og vinter trøfler. Dessert var en sorbet af Ingrid Marie æble med laurbærskum og attika eddike gelé. Der var ingen udprintet menu, men derimod en oversigt over alle de ingredienser som menuen indeholdt. Dermed smagte man også mere på maden og snakkede om de forskellige smagsindtryk. Genialt!

Hver ret var desuden akkompagneret af en drink skabt specielt til hver ret. De var skabt af Josephine Sondlo og Jonas Andersen, som havde gjort et fantastisk stykke arbejde. Der var selvfølgelig masser af rom - det er jo Zacapa - og skal da også indrømme at søster og jeg var lettere berusede da vi forhold de hyggelige lokaler.

Jeg synes det var en skøn aften, og var vild med idéen om at have telefon og ur gemt i en lille æske ved bordet. Det var ikke kun fint og æstetisk, men det gjorde også at man slappede af. Man mister lidt tidsfornemmelse, men man er til stede i øjeblikket: Hvilket var hele idéen med aftenen. 
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
Pictures from Pinterest

Det er ikke det fedeste at være nylig single. Det at være single pige har ikke den bedste image, også selvom der er kommet en ny empowering til kvinder, så har single pigen ikke den bedste PR agentur bag sig. Men efter cirka 3 måneder som single, så er det altså ikke så slemt. Selvfølgelig bliver jeg til tider ramt af der-er-ingen-som-vil-have-mig-følelsen, men det er for det meste efter alt for mange drinks, øl, rødvin og shots - på samme aften. For det at være single betyder også nye muligheder, selvrealisering og ikke at skulle vente på at se næste afsnit af en ny serie på Netflix. Jeg har samlet en lille liste til at få det bedste ud af at være single, som højst sandsynlig ikke kan bruges til noget.

Erkendelse
Det er ikke fedt at skulle gå fra et partnerskab til at være alene, men det er endnu værre at leve i en bobbel hvor man er overbevist om at han banker på døren lige om lidt med en stor buket roser og en burgermenu fra den gode burgerbar - jeg har underlige præferencer. For at kunne komme videre, så er det vigtigt at erkende, at det måske er for det bedste, og der er ikke så meget at gøre ved hele situationen. I stedet for at leve i fornægtelse, som enten kan være at han nok skal komme tilbage eller at du har det helt fint, så være reel og anerkend situationen. Nå ja, og brug dit bagland til at nå til den erkendelse.

Dating
Hvornår er man klar til dating markedet, hvor lang tid skal man vente og hvordan gør man? Jeg sprang i med begge ben og gik ind med nul forventning. Jeg har aldrig været på dating apps, men da jeg blev single, så kunne jeg lige så godt prøve det. Jeg synes bare man skal gøre det når man er parat - og hvis man gider. Det er selvfølgelig pisse skræmmende, og du møder uden tvivl creeps og folk som bare forsvinder, men sådan er det. Jeg har da også været på nogle dates de sidste måneder - nogle mere vellykkede end andre - og det er spændende. Hvis jeg skal give et tip, så lad være med at gå ind med for mange forventninger; det ødelægger det hele. Derudover, så er det ikke fordi jeg leder efter den nye store kærlighed, men jeg er da heller ikke afvisende. Desuden, så får selvtilliden lige et boost af hele dating livet. Give me them compliments!

Selv-kærlighed
Noget af det jeg virkelig er begyndt at værdsætte, er de dage hvor jeg har helt fri og bare en masse tid til mig selv. Der er ingen forpligtelser til en anden person, så hvis jeg vil ligge og se Stranger Things hele dagen, så er det dét jeg gør. En anden ting som jeg virkelig er begyndt at dyrke, det er at gøre noget helt for mig selv. Tage et langt bad, rense ansigt og generelt bare gøre mig selv lidt lækker - bare for mig selv. Den følelse af ren afslapning og lækkerhed, den bliver altså siddende. Gør hvad du vil og gør noget for dig selv.

Generelt, så tror jeg bare hele forløbet som single handler om at realisere hvem man er, erkende lorte situationen og gøre noget godt for en selv. Jeg har da stadig tider hvor jeg føler mig nede og alene, men for at være ærlig; så bliver de færre og færre. Som det er lige nu, så har jeg det faktisk skide godt.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
(OWN PICTURES)

I går var en helt fantastisk dag! Min første rigtige sociale dag og en reunion med bloggerverden. Har ikke rigtig været social siden jeg kom hjem fra ferie (sygdom og det hele), så det var rart med en dejlig solskinsdag med skønne mennesker.
Startede med noget koldt til ganen sammen med Ida, og bagefter smuttede vi på Kunstforeningen Gl. Strand til et kulturelt møde med mummitroldene. Lige nu har de en udstilling med Tove Jansson (mother of mummies), og den er virkelig et besøg værd. De har et helt lokale, hvor man kan farvelægge og tegne mummier - eller hvad man nu lyster. Ellers er de 3 etager et indblik i Tove's sind, og det er tryllebindende. Bagefter tog vi en slapper og snak i solen.

Selvom mit hovede gjorde en smule ondt, så skulle jeg videre. Holm og Bertung holdt endnu engang et event for HB Community med lækre øl, snacks, most og skønne burger fra Yoburger. Derudover blev vi introduceret til GlōMinerals (nu GloSkinbeauty) univers. Vi lærte om de forskellige mineral produkter, og hvordan man lægger en perfekt og naturlig makeup. Jeg elsker den slags events hvor man bare kan slå hjernen fra, mingle i smukke omgivelser og bare nyde hvert sekund.

Var ret smadret efterfølgende. Eftersom jeg ikke har lavet det store det sidste stykke tid, så var der ret meget på programmet i forhold til mit hovede. Uanset hvad, så hoppede jeg i seng med et smil på læben.

... Der er ikke meget tid til at falde til ro. I dag står den igen på sociale og kulturelle timer - but I don't mind it.
Share
Tweet
Pin
Share
No Comments
Older Posts

Emilie Isidor Mikkelsen

Vis eksempel


Jeg er 26 år og københavner med stort K. Jeg er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet, så lige nu bruger jeg utrolig meget tid på at finde ud af hvad jeg virkelig gerne vil med livet.

BY ISIDOR har eksisteret i flere udgaver gennem tiden, men er (måske) ved at finde sin endelige form. Det er min kreative rodeskuffe hvor jeg byder på mode, mad, kunst, kultur og en del små hverdagsglimt.

Tak for at I følger med!

Følg

  • bloglovin
  • instagram

Blog Archive

Created with by ThemeXpose | Distributed by Blogger Templates