(Pinterest)
Da jeg er færdig med studiet, og snart har været det i et stykke tid, så betyder det også, at jeg snart skal være ude af kollegieværelset. Det har været nogle vildt sjove og skønne år - nogle bedre end andre - men nu er det snart tid til at starte et nyt kapitel. Jeg har fundet en løsning på boligsituationen, så jeg kommer ikke til at ende på gaden, men jeg er stadig lidt hemmelighedsfuld når det kommer til løsningen, da jeg simpelthen ikke vil jinxe den. Uanset hvad, så glæder jeg mig virkelig til næste kapitel, og jeg er selvfølgelig begyndt at drømme på Pinterest. Lige nu er jeg ret forelsket i det minimalistiske skandinaviske look. Smukt træ, grønne detaljer, lækre materialer og rene linjer - det lyder ikke helt dumt vel? Selvom mit nye hjem ikke kommer til at ligne startsiden på min Pinterest, så glæder jeg mig virkelig til at indrette noget større end de få kollegie kvadratmeter!


0 Comments