PICTURES FROM PINTEREST // COLLAGE BY ME

Jeg bliver så træt! Jeg er så fandens træt af det voksende fokus på kvinders krop, hvordan den skal se ud og hvordan den skal opfører sig. Det der gør mig allermest træt er, at der laves regler for hvad man må gøre ved egen krop. At der er nogen der føler, at de har retten til at bestemme over andre menneskers krop gør mig så forbandet tosset! At vi i 2017 diskuterer hvad der er passende for kvinder (og mænd) at iføre sig; giver ingen som helst mening.

Jeg forstår ikke hvorfor kvinders krop stadig er en del af debatten - eller hvorfor den nogensinde har været det. Vi må gerne vise det perfekte, men resten skal vi gemme væk. Plastikbryster og top tunede kroppe i diverse reklamer er helt i orden, men amning og appelsinhud er et no go. Hvad er det for et billede vi skaber af kroppen? Det her gælder selvfølgelig ikke kun kvindekroppen, men også mandekroppen. Der er en idé om, at vi alle skal være strammet helt op. Den store mand og den lille feminine kvinde. Problemet er bare, at det ikke er en kropstype for alle. Jeg er selv udstyret med store hofter, en bagdel, lår og en ikke-eksisterende overkrop. Hvis jeg på nogle måde skulle få "den perfekte krop" som reklamebranche prøver at sælge, så skulle jeg igennem flere kosmetiske operationer.

Det har taget rigtig lang tid, men jeg er faktisk blevet glad for min krop. Hvorfor? Fordi den er min. Jeg elsker mad og jeg synes det er sjovt at træne. Alligevel er der nogle som skal pointerer, at jeg alligevel skal passe lidt på, for mænd kan ikke lide for muskuløse kvinder. Øhm? Så er det godt at jeg hverken træner, klæder eller opfører mig for mænds skyld. Måske er det også derfor min garderobe er et miks af alt. Den ene dag har jeg lyst til stram nederdel og høje hæle; den næste leggings og en hættetrøje. Vi har så forbandet travlt med at diskuterer hvad der passende at bære; for man skal ikke være for sexet, for maskulin, for stramt, for oversize, for dit og for dat. SNORK! Hvis man ikke føler sig tilpas, så lad være. Det er min krop, og det er sgu mig selv som bestemmer over den. Hvornår når vi til et punkt, hvor vi stoppe med at slutshame, bodyshame, tabuisere, perfektionere og - for den sags skyld - diskutere hvad kroppen må og ikke må? Der er vel kun én person som kan bestemme hvad der er rigtigt, og det er sgu en selv.

Som sagt har det taget ekstremt lang tid for mig, at komme til denne konklusion. Jeg har da også stræbet efter "det perfekte", men det er sgu så trættende og mentalt drænende. For tiden er jeg rigtig glad for min krop. Den er ikke perfekt, men perfekt er sgu heller ikke for mig.